Thunderbird mail
Hvis du altid har brugt Outlook Express eller Windows Live Mail, så har du selvfølgelig et gratis mail program. Anderledes er det hvis du har brugt Microsoft Outlook, som er et betalingsprogram og en del af den store Microsoft Office pakke. Uanset hvilke af disse programmer du har brugt, så er der ingen af dem, der bruger en åben standard, så du nemt kan skifte til en anden platform eller pc.
Mail programmet Thunderbird tilbyder er fuldt udviklet mailprogram helt gratis - og det overholder den åbne standard. Min første indsigelse var at programmet ikke havde indbygget kalender ligesom jeg kendte det fra Microsoft Outlook, men nu er kalenderprogrammet Lightning blevet integreret i mailprogrammet.
Thunderbird er af typen POP/IMAP, det vil sige et mail program, der henter din mail ned på din pc, så det er muligt at læse og skrive mail, hvis du er offline - dvs. uden forbindelse til internettet. Skift til Thunderbird fra et Microsoft mailprogram er helt problemfrit, hvis det sker på den pc hvor du har dit gamle mailprogram. Thunderbird tilbyder import af alle dine gamle mail, kontakter og opsætning.
Jeg bruger både kalender og kontakter direkte fra min Google konto, så uanset om jeg er ude eller hjemme har jeg adgang til synkroniserede data.
Hent din danske udgave af: Thunderbird..
Google mail
Googles gratis mail program hedder GMail. GMail kan bruges af alle, uanset om du vil bruge programmet som en POP eller IMAP konto, hvor du får dine mail overført til et mailklient program lokalt på din pc - eller du vil arbejde med det som webmail, det vil sige at du blot skal have adgang til internettet, så har du også adgang til din GMail. Du kan selvfølgelige også vælge at bruge begge muligheder, så du bruger POP/IMAP hjemme og webmail når du er på farten.
Det bedste ved GMail er, at du ikke mere behøver at slette en eneste mail, men blot arkivere dem. Du får i princippet ubegrænset plads stillet til rådighed. Dertil skal lægges, at de søgemuligheder du kender fra Googles søgemaskine er tilgængelige for dig på alle dine mail. Du finder ret hurtigt de mail du leder efter - ofte uden at skulle via avanceret søgning.
I de traditionelle mailprogrammer på vore pc'ere arbejder man ofte med foldere eller mapper, for at have lidt styr på, hvad der hører sammen. Den mulighed findes ikke i GMail, men til gengæld arbejdes med etiketter, som kan betragtes som katagorier. Alle mail kan tildeles en eller flere etiketter, som gør det lidt hurtigere af finde specifikke mails. Etiketter kan tildeles automatisk på baggrund af afsender, emne eller bestemte ord.
For at få en gratis GMail skal du blot oprette en: GMail konto.
Når du har oprettet din GMail konto bør du overveje, at aktivere Google 2-trins sikkerhed. Det betyder at du får en funktion i lighed med NemID, hvor du skal bruge brugernavn, kodeord og en sikkerhedkode. Så har du sikret din Google konto mest muligt mod, at andre misbruger din konto.
Se hvordan du aktiverer 2-trins sikkerhed.