ABC om sikkerhed

Gennem årene med internet er det blevet mere og mere nødvendigt, at sikre din pc mod personer med onde hensigter. Tidligere vil jeg mene, at den største sikkerhedsrisiko sad 40 cm foran skærmen - nemlig dig selv. Hvis man udviste omhu og med stor skepsis vurderede hvilke hjemmesider man besøgte, og hvilke mail man valgte at åbne, så var risikoen minimal for at få sin pc inficeret med skadelig kode.

Sådan er det ikke mere. Hackere er blevet noget mere udspekuleret, så du kan risikere skader på din pc ved at besøge ellers ganske harmløse hjemmesider.

Hvis du har en Microsoft Windows baseret pc, er der 3 grundregler, der skal overholdes:

  • din firewall skal være slået til
  • du skal have et antivirus program, der opdateres jævnligt
  • alle dine programmer skal være opdateret til nyeste version
  • Hvis disse kriterier er opfyldt - og du stadig udviser omhu, samt kritisk vurderer hvilke hjemmesider du besøger og hvilke mail du åbner, så vil jeg mene risikoen for at få skadelig kode på din pc bliver meget lille og næsten ikke eksisterende.

    Når du køber en færdig pc, vil der ganske ofte følge en gratis prøve på et antivirus program med. Det største problem opstår først, når du ikke foretager dig noget, når prøvetiden er udløbet. Du tror måske du stadig har en antivirus beskyttelse, men den er intet værd, hvis den ikke opdateres.

    Derfor skal du enten købe en licens til det antivirus program, der fulgte med - eller benytte en af de mange gratis muligheder.


    avast! Free Antivirus

    Jeg har i mange år haft stor glæde af Avast's gratis antivirus program. Det har uden problemer holdt min pc helt fri for skadelig kode. At de nyeste test viser at Avast er med i TOP 3 af de bedste gratis antivirus programmer, er jo kun en fordel.

    Programmet er rimeligt simpelt at installere og kører helt automatisk med daglige opdateringer mod nye skadelige koder, ligesom program opdateringer er ganske simple at installere med få klik.

    Når du installerer et nyt antivirus program er det vigtigt, at du først afinstallerer dit tidligere program. Man kunne forledes til at tro, at 2 antivirus programmer er dobbelt sikkerhed, men det vil blot sløve din pc - derfor kør altid kun med et antivirus program.

    Det eneste Avast kræver for at tilbyde dig gratis beskyttelse mod virus er, at du registrerer dig med din mail adresse. Så er du beskyttet på en god og gratis måde. Du vil en gang om året blive bedt om at genregistrere din version af Avast, så brugen af Avast har på ingen måde givet mig nogle problemer i mange mange år.

    Hent din gratis vesion af: avast! Free Antivirus.


    PSI Personal Software Inspector

    Som udgangspunkt har du forhåbentlig indstillet din pc til at modtage nyeste udgave af programmer til dit styresystem.

    Men du har - udover disse styresystem programmer - sikkert mange andre programmer installeret, og hvis disse ikke opdateres til nyeste version udsætter du dig selv for et angreb fra hackere eller virus programmer.

    Secunia tilbyder med progammet PSI helt gratis, at kontrollere om alle dine programmer er opdateret til nyeste version.

    Hvis du løbende vil have information om usikre programmer på din pc, så skal du hente din gratis udgave af PSI programmet. Vælg Download og installer programmet.